Nye indlæg

Nyhedsblog for Grundejerforeningen Ornum Øst
 

Bestyrelsesarbejde

02-07-2014 21:16
I søndags afholdt vi det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Vores nye sekretær er superhurtig i leverance af referater (kommer snart her på hjemmesiden). Steen Tidmand, vores nye kasserer har foreslået en aktivitetslog til at styre og følge op på bestyrelsens arbejde (det vil lette overblikket, når bestyrelsen arbejder). Alle i bestyrelsen og suppleanterne er fokuserede på at gøre et godt arbejde for grundejerforeningen. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror vi får et godt og aktivt år, hvor vi kan skabe en god ramme for det fritidsliv vi skal have i vores grundejerforening. En af udfordringerne bliver at fastholde medlemmernes engagement og lyst til at bidrage til fællesskabet. Men jeg er sikker på vi lykkes med det. Andre punkter bliver: en driftsplan for fællesarealet, drængennemgang og udskiftningsplan, kommende ny udstykning ved Hyacintvej. Derudover har vi et par steder, hvor der er mindre pænt. Vi vil forsøge at få fixet disse steder, så området i sin helhed bliver mere attraktivt, og vi kan få solgt alle de huse der er til salg. God sommer til alle /Jørn

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Denne blog kan fås som et såkaldt RSS-feed. Hvis man installerer eller allerede har en RSS-feedreader på sin computer, kan man følge med i nyhedsstrømmen uden at skulle åbne hjemmesiden. En gratis RSS-feedreader til Google Chrome fås på denne side. Efter installation får man et RSS-logo i adresselinjen som her:

Ved et klik på logoet åbnes readeren og man kan tilmelde denne side eller andre med RSS-indhold og følge med i mange nyhedskilder på én gang.