Nye indlæg

Nyhedsblog for Grundejerforeningen Ornum Øst
 

Generalforsamling

04-05-2014 15:14
Så er vi i gang med at udsende materialet til generalforsamlingen den 25. maj 2014. Ud over dagsordenen, der også har en ekstra dagsorden til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi har nogle forslag til vedtægtsændringer, indeholder "pakken" følgende:
- Et forslag til at vi danner en "Lodsejerforening" med andre jordejere ned til Halleby å, med formål at få et dialogforum med Kalundborg Kommune, omkring regulering af vandstanden i Halleby å.
- Et forslag til kontingentforhøjelse. Årsagen er at vi de kommende år skal anvende store midler på vedligehold og ombygning af vore dræn. Drænskader fra uønskede trævækster har været ret omfattende i år. Vi forventer et stadigt højt aktivitetsniveau i de kommende år. Lad mig minde om at vi har haft 5 huse der fik vand ind, på grund af vandstand under stormen og vi kan ikke udelukke, at drænene ikke har virket optimalt.
- Derudover genudsender vi visionsplanen, for den skal vi arbejde med på generalforsamlingen. Den skal konkretiseres og inddragelse af jer som medlemmer er yderst vigtig. Vi kan ikke få en tilstrækkeligt god plan, hvis den ikke bygger op fra det enkelte medlem til en samlet grundejerforening.

Siden kommer regnskabet 2013 og budgetforslaget 2014.

Til den ekstraordinære generalforsamling (der er i forlængelse af den ordinære) er der 4 vedtægtsændringsforslag:

- En ændring af paragraf 10, hvor bestyrelsen ikke længre skal have et bestyrelseshonorar. Men dog får dokumenterede udgifter refunderet.

- En ændring af paragraf 12, hvor suppleanter altid inviteres til bestyrelsesaktiviteter. Det har ikke været reglen hidtil.

- En justering af paragraf 14, så indkaldelser og kommunikation med medlemmerne kan gøres elektronisk(mail).

- En ændring af paragraf 18, hvor dirigenten og referenten udarbejder generalforsamlingsreferatet alene. Formålet er at generalforsamlingen kan kontrollere bestyrelsen og sikre åbenhed i beslutningsprocesen.

- Endelig en justering af et paragrafnummer 20 til ny paragraf 19.

Materialet tilsendes alle medlemmer og lægges endvidere på hjemmesiden :D
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Denne blog kan fås som et såkaldt RSS-feed. Hvis man installerer eller allerede har en RSS-feedreader på sin computer, kan man følge med i nyhedsstrømmen uden at skulle åbne hjemmesiden. En gratis RSS-feedreader til Google Chrome fås på denne side. Efter installation får man et RSS-logo i adresselinjen som her:

Ved et klik på logoet åbnes readeren og man kan tilmelde denne side eller andre med RSS-indhold og følge med i mange nyhedskilder på én gang.