Nyhedsblog for Grundejerforeningen Ornum Øst
Ændringer i bestyrelsen
02-10-2015 18:53
Der er sket lidt ændringer i bestyrelsen. Sofie Janning og Steen Tidmand har ønsket at udtræde af bestyrelsen, og de to suppleanter Peter Grovermann og Ole Hansen bliver bestyrelsesmedlemmer. Peter Grovermann overtager posten som kasserer og Jens Nielsen bliver næstformand.
Man kan se kontaktinfo her på siden under
BestyrelsenHavvindmøllepark
16-05-2015 16:06
Svallerup Forsamlingshus til stiftende generalforsamling i foreningen ”Beskyt Jammerland Bugt”
Generalforsamlingen starter kl. 12.00 på søndag den 17. maj.
Se dokumenter til mødet
her og
herTømning af tanke
27-04-2015 15:02
Omkring dette tidspunkt, så tømmer Kalundborg Forsynings Entreprenør (Klaus´s Kloakservice) vore septicktanke, 3-kammertanke, kugletanke og hvad vi nu har. Som næsten sædvanligt, så efterlader Kalundborg Forsynings Entreprenør, skader på vore anlæg. I den anledning har jeg skrevet til Forsyningen som jeg viser nedenfor, samtidigt vil jeg bede jer om at maile mig information, om I har haft problemer og skader. Skader kan være vanskelige at konstatere selv, men prøv alligevel at tippe mig.
Mail, medsendt to billeder af skaderne:
Hej
Så skriver jeg igen. Efter tømning her den 20. april kl 13.30 af min tre-kammertank er det blevet en tradition at der er noget galt. 2 gange er ledninger til svømmeren revet ud af sin fastgørelse, et år flød mit system over efter tømning. Jeg var da tvungen til at tilkalde en kloakmester for at fejlrette problemet.
Denne gang er der hele to forhold der er gået galt. Alle rummene er nu fyldt med undskyld udtrykket: Lort! Og boksen der samler ledningsinstallationerne er revet ud af sin fastgøring og
Hænger nu i ledningerne.
Skal jeg lade disse fejl udbedre og sende en regning, eller skal jeg afvente at I tager initiativ til at fejlrette problemerne. Mine dræn fra 3 kammertanken bliver jo stoppede af ”Lort”.
Jeg er tillige formand for grundejerforeningen her. Og jeg vil nu tage initiativ til at forh&os
Vindmøllepark
14-04-2015 12:04
Der har på det seneste været en del debat på grundejerforeningens hjemmeside om planerne om en vindmøllepark i havet udfor "vores" strand. Til orientering kan her ses informationsbrochuren om projektet. Det er op til den enkelte at tage stilling til projektet og evt. deltage i informationsmøder og debat.
Forkerte betalingskort
06-02-2015 21:42
Kære medlemmer
Som de fleste nok allerede har opdaget, har I modtaget betalingskort med forkert beløb og mange steder med forkerte adresser og i få tilfælde til tidligere medlemmer. Vi i bestyrelsen beklager meget. Det der er sket er, at der ved en fejl er opkrævet ud fra et gammelt og ikke vedligeholdt kartotek. Det er ikke et tegn på at vi ikke har registreret alle de ændringer vi har fået via mail og hjemmesiden.
Men sket er sket og vi er kede af alt besværet det medfører. Vi er desværres nødt til at sende et yderligere indbetalingskort ud på de sidste 200kr (jf vores generalforsamlingsbeslutning fra 2014), altså de penge vi ikke havde fået opkrævet i første omgang, dog bliver de sendt til de nyeste kendte adresser/medlemmer.
På bestyrelsens vegne Sofie
Kompostdag
11-01-2015 00:38
Årets kompostdag:
Lørdag d. 28. marts 2015. Der kan der hentes gratis kompost på genbrugsstationen.
Mere om dagen og tidspunkt for afhentning vil kunne ses senere på Karanoverens hjemmeside
www.karanoveren.dk/ Rosenvænget-grøften
01-12-2014 22:56
Vi igangsætter nu genopretning af "Rosenvængetgrøften". Arbejdet blev udskudt, da vi dels ville reservere økonomi til andre nødvendige aktiviteter, dels var der i forår og sommer en rævefamilie, som vi mente skulle have fred og ro.
Endvidere gennemgår vi vejene for huller. Det bliver dog ikke den store vej istandsættelse, før vinteren er slut, men alene at vi kan køre rimligt på vejene.
Grusbunkerne er entreprenørens nærdepoter. Det har knebet med at bunkerne kun er blevet anvendt til vejformål. Vi prøver en gang til om de kun bliver anvendt til det, de er leveret til. Lykkes det ikke, så vil der fremover ikke blive oplagt grusdepoter.
Rødderne
19-10-2014 16:40
”Rødderne” er en vigtig oplysningsfolder. Bliv klogere på, hvilke rødder som skader vores dræn og derved området. Har du træer i haven, er det derfor vigtigt at tage stilling til om de og evt. også naboens rødder er til skade for vores dræn.
Se folderen her.
Bestyrelsesarbejde
02-07-2014 21:16
I søndags afholdt vi det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Vores nye sekretær er superhurtig i leverance af referater (kommer snart her på hjemmesiden). Steen Tidmand, vores nye kasserer har foreslået en aktivitetslog til at styre og følge op på bestyrelsens arbejde (det vil lette overblikket, når bestyrelsen arbejder). Alle i bestyrelsen og suppleanterne er fokuserede på at gøre et godt arbejde for grundejerforeningen. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror vi får et godt og aktivt år, hvor vi kan skabe en god ramme for det fritidsliv vi skal have i vores grundejerforening. En af udfordringerne bliver at fastholde medlemmernes engagement og lyst til at bidrage til fællesskabet. Men jeg er sikker på vi lykkes med det. Andre punkter bliver: en driftsplan for fællesarealet, drængennemgang og udskiftningsplan, kommende ny udstykning ved Hyacintvej. Derudover har vi et par steder, hvor der er mindre pænt. Vi vil forsøge at få fixet disse steder, så området i sin helhed bliver mere attraktivt, og vi kan få solgt alle de huse der er til salg. God sommer til alle /Jørn
<
1
2
3
4
5
>
Denne blog kan fås som et såkaldt RSS-feed. Hvis man installerer eller allerede har en RSS-feedreader på sin computer, kan man følge med i nyhedsstrømmen uden at skulle åbne hjemmesiden. En gratis RSS-feedreader til Google Chrome fås på denne side. Efter installation får man et RSS-logo i adresselinjen som her:
Ved et klik på logoet åbnes readeren og man kan tilmelde denne side eller andre med RSS-indhold og følge med i mange nyhedskilder på én gang.
|